Hvad skal jeg sige?

Mange syntes at det er pinligt og et tabu, at være opsagt.


Glem det! For der er altid flere meninger om hvad grunden er til en opsigelse. Når du er kommet igennem første del af processen, så skal du til at kommunikere.

Men lyt lige til dig selv. Vi blev i sidste afsnit enige om, at du ikke skulle bruge energi på at være vred.


Hvis din historie er at virksomhed og ledelse er idioter, så er du ikke klar til at kommunikere med omverdenen. Så vent!

Når du kommer op til overfladen og kan forholde dig nøgternt til din opsigelse, så kan vi planlægge din historie. For der er altid noget der ikke har virket. Måske ville du i en anden retning end virksomheden. Samarbejdet med kolleger var anstrengt og det var oplagt at "i valgte at gå hver til sit". Det er en mere "voksenformuleret" historie end, "at alle bare var efter dig".

Derfor skal du forklare nøgternt om bruddet. Hold følelser ude og vær en flue på væggen i beslutningen. Din fortælling kunne være: "Vi var ikke enige om den retning mit arbejde tog virksomheden i. Min leder og jeg, ville udvikle strategien i forskellig retning, derfor er det naturligt at jeg stoppede i virksomheden".

Nøgternt og fornuftigt, derfor kan du komme godt videre i processen. Øv dig på at fortælle din udlægning af historien, en masse gange. Således du kan sige det på en overbevisende måde til alle omkring dig og dermed også når du kommer til en samtale.


Øvelse og træning er dine bedste venner i denne proces.

Mange benytter lejligheden til at lægge al skyld over på virksomheden og den dårlige leder, der som oftes er en idiot. Det er han måske, men det gavner ikke dig at fremføre det.

unsplash